Balance og motorik
Motorikrum – skab et rum til styrkelse af motorik og balance Et Motorikrum er et rum med masser af muligheder for at bruge kroppen på forskellige måder, og generelt være aktiv med den. Det er et rum med særlige indretningskonstruktioner som giver et samspil imellem bevægelse og motoriske redskaber. Motorikrummet er tiltænkt som et sted hvor der skabes et stimulerende miljø, hvor grundmotorik og grundlæggende fysiske aktiviteter styrkes gennem leg. Her er det vigtigt at rummet både æstetisk og funktionelt opfordrer til fysisk bevægelse, og med systemet her, kan man med få manøvre nemt klikke forskellige gynger, hvepsereder og rebstiger på skinner i loftet, eller man kan trække skuffer ud af trappepodier og etablere et klatre –og kravle miljø. Et mobilt miljø, der kan imødekomme en ide om træningsstationer til styrkelse af motorik og balance, og sætte fokus på vestibulærsans, muskel-ledsansen mm. Alt dette ved blot at gøre motoriske redskaber tilgængelige i et rum, der både er udfordrende og sjovt at boltre sig i. |